Billeder fra starten af 1980'erne

Under oprydning fandt jeg nogle gamle billeder, jeg har taget for næsten 30 år siden. Billederne er af en ringe teknisk kvalitet, og rent billedmæssig er interessen nok til at overse, men ikke desto mindre viser billederne hvilken udvikling der er sket ved banerne igennem de sidste 30 år.

Billederne er alle taget med et Kodak Pocket Instamatic 110 kamera, derfor den dårlige kvalitet.

1980'erne

Mit første jernbanebillede er taget omkring 1980 på Roskilde station. Jeg havde været med min mormor og morfar i Roskilde og på vejen hjem, ville jeg prøve at tage et jernbanebillede. Resultatet ser herover, et noget mislykket billede, der både er rystet og uskarp, men man kan godt kende Roskilde station og fornemme den udvikling, der er sket i de sidste næsten 30 år
Her er vi først i 1980'erne, denne gang på Københavns Hovedbanegård. Billedet er taget fra Tietgensbroen ud mod godsbanegården, hvis man tog et tilsvarende billede i dag er meget ændret, der er anlagt en ny perron (spor 26), og hele godsbanegården er forsvundet. Postterminalen som på dette billede er helt ny findes stadig, dog uden jernbanetilslutning. Designprogrammet er på optagelsestidspunket endnu ikke slået helt igennem, den gamle type standsningsmærke findes stadig
Endnu et billede fra Københavns Hovedbanegård fra starten af 1980'erne, DSB's dengang nyeste diesellokomotiv af typen Mz4 holder klar til afgang med et regionaltog mod vest
Korsør Færgehavn i starten af 1980'erne, et regionaltog der netop er ankommet fra København holder ved perronen og passagerer der skulle videre til Nyborg, måtte gå omborg på færgen. Hvis man ønskede at køres ombord skulle man rejse med intercity eller lyntog og indløse en pladsbillet.

Hele miljøet på billedet er i dag historie, dog man kan endnu få sig en sejltur med M/F Kronprins Frederik, der sejler mellem Gedser og Rostock, sammen med søsterfærgen M/F Prins Joachim. Den sidste af de 3 bredde Storebæltsfærger, M/F Dronning Ingrid, er i dag ombygget til Hospitalsskib og sejler under navnet 'M/S Africa Mercy'

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014