Efterfølgeren til de elektromekaniske anlæg er de elektriske sikringsanlæg. De elektriske sikringsanlæg blev indført i starten af 1950'erne hvor flere forskellige forsøgsanlæg blev opstillet. De elektriske sikringsanlæg kan opdeles i 2 hovedtyper:
Relæanlæg som er opbygget af individuelle relæer. Typen omfatter DSB 53, DSB 54 og DSB 53/54 anlæg
Relægruppeanlæg som er opbygget af standard relægrupper. Typen omfatter DSB 64, DSB 69 og DSB 72
Et sporskifte er ved et elektrisk sikringsanlæg betjent elektrisk.
For at omstille et centralbetjent sporskifte anvendes der ved elektriske sikringsanlæg et elektrisk sporskiftedrev. Betjeningslåsen kan enten være indbygget i drevet eller være udvendig monteret.
Ved anvendelsen af sporskiftedrev uden indvendig betjeningslås anbringes
betjeningslåsen i sporskifte, denne type af betjeningslås omtales som en
udvendig betjeningslås.
Ved elektriske sikringsanlæg anvendes i hovedreglen daglyssignaler. Ved meget tidlige elektriske anlæg har dog været anvendt armsignaler med elektriske signalarmsdrev.
Dværgsignalet tilhøre den ældste type af daglyssignaler. Typen har været anvendt siden 1929 som rangersignal. Ved indførslen af relægruppeanlæggene blev typen meget anvendt som dækningssignal.
Perronudkørselssignaler er en sammensmeltning af et togvejssignal og et dværgsignal. Perronudkørselsignal finder anvendelse på stort se samtlige stationer og er dermed den mest anvendte signaltypen.
Hovedsignaler er, hvis vi ser bort fra PU-signalet, alle opbygge af et antal løse lanternehuse der monteres på en sort bagplade.
Relæanlæggene er opbygget ved hjælp af individuelle relæer, som fortrådes indbyrdes efter den funktion i anlægget de skal udføre. Ændringer i anlægget kan kun udføres ved at der ændres i fortrådningen eller relæbestykningen.
Opbygningen af et relæanlæg sker ved såkaldte 'sorte' relæer, som findes i forskellige udgaver alt efter funktion, det være sig bl.a. alm. relæer, sporrelæer og stålkernerelæer. Relæerne opsættes i et eller flere relæstativer, der som regel placeres i et relæhus. Fra relærummet udføres elektriske forbindelser til sporskifter, signaler og centralapparat.
Betjening af et relæanlæg sker via en sportavle, hvori de nødvendige trykknapper og tableauer er placeret. Sportavlen var oprindelig placeret i kommandoposten, men efterhånden som fjernstyringen blev almindelig, er mange sportavler flyttet ud i relærummet.
Fordi alle relæanlæg er individuelt fortrådede, skal der udarbejdes et komplet set tegninger af alle strømløb i anlægget.
Relægruppeanlægget er opbygget ved hjælp af et antal standard relægrupper, hvor hver relægruppe har sin specifikke funktion. Ændringer i anlægget kan foretages ved at udskifte eller tilføje relægrupper.
De færdigbyggede relægrupper forbindes med hinanden efter hvordan spor nettet på stationen er opbygget. Som for relæanlæggende opsættes relægrupperne i særlige relæstativer i et relæhus.
Betjeningen er relægruppeanlægget sker via en sportavle, hvori de nødvendige trykknapper og tableauer er placeret.
Ved relægruppeanlægget skal der ikke udføres et komplet set tegninger, fordi det bygger på standard relægrupper. Nogle funktioner kan dog af forskellige årsager ikke indbygges i relægrupperne og må derfor påbygges efterfølgende.
Der er igennem tiderne være benyttet flere forskellige typer af sportavler, fælles for alle typerne er muligheden for placering af tableauer og betjeningsknapper.
DSI sportavlen er oprindelig udviklet til brug for relæanlæggene, hvor man manglende et standard løsning for opbygning af sportavler. DSI typen er stadig den langt mest almindelige sportavle til betjening af sikringsanlæg.
Siemens mosaik tavler og Maull tavler
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014