Vejen Station - 1980'erne

Vejen Station var i 1980'erne stadig en station hvor den særlige jernbanestemning kunne findes. I stationsbygningen vestlige ende fandtes billetsalget, kommandopost og rejsegodsekspedition. Ventesalen for passagerne var opdelt i 2, en for rygere og en for ikke rygere. Ikke ryger ventesalen var beliggende i stationens østlige ende, hvor der i ventesalen var opstillet skiftende modeller er DSB materiel i 1:10 igennem mange år. I ventesalen hang der i mange år ældre DSB plakater, bl.a. de berømte plakater af Åge Rasmussen med lyntoget og Lillebæltsbroen.

Ovenpå stationsbygningen var det 2 lejligheder, i den største boede stationsforstanderen med udsigt over banegårdsarealet, den anden lejlighed som var betydelig mindre var lejet ud.

I den lave bygning vest for hovedbygningen havde stations rangerpersonale opholds- og velfærdsfaciliteter. I samme bygning havde postvæsenet garage for deres perrontraktor som blev benyttet til at hente og bringe post til perron 2.

Stykgodsekspeditionen var beliggende i 2 sortmalede træbygning, hvortil der var direkte sporforbindelse for omladning mellem bane og vej.

Banetjenesten havde øst for viadukten 2 opstillingsspor og et kolonnehus.

I slutningen af 1980'ene skete der flere større ændringer på stationen. De to pakhuse vest for stationen blev begge nedrevet og området blev udlagt til rutebilstation. Den tilbageværende godsekspedition blev flyttet ind i postvæsenets tidligere lokaler, som i mellemtiden var flyttet til de nybyggede posthus lige syd for banen. Der var fra posthuset lavet en traktorvej til perron 2.

Indvendig gennemgik stationen en modernisering. Billetsalget blev ombygget til skrankebetjening og fik samtidig et væsentlig udvidet publikumsareal. Ventesalen for rygere blev renoveret og toiletterne blev moderniseret. Den gamle ikke ryger ventesal blev omdannet til turistbureau.

Dagligdagen i 1987

Hverdagen startede med at stationsbestyreren og rangerpersonalet mødte ind kl. 4.45 på morgenturen. Her blev centralapparatet oplåst for at dagens første tog, der skulle ekspederes i Vejen, kunne tages ind i spor 1. Toget var godstoget fra Kolding (G7613) som skulle ankomme planmæssigt kl. 5.03. Efter togets ankomst fik stationens Köff traktor travlt med at rangerne vogne ud til FDB som var stationens største kunde.

Billetsalget ved beliggende sammen med kommandoposten og salget af billetter blev varetaget af den fungerende stationsbestyrer. Billetsalget åbnede kl. 5.30 og der kunne til tider være stor travlhed når der både skulle sælges billetter, stilles togvej og af- og tilbagemeldes tog til nabostationerne.

Rangerpersonalet var som regel færdig med at rangere omkring kl. 6.30, hvorefter den stod på morgenkaffe i kommandoposten. Stationsbetjenten der passede signalposten, cyklede ind til stationen når der var sat signal for regionaltogene P3617 mod Esbjerg kl. 7.05 og P3608 mod Fredericia kl. 7.11.

Kl. 7.24 ankom godstoget G7629 til Vejen, dette tog har flere vogne med, så Köff måtte i aktion endnu en gang.

Det første direkte tog til København var lyntoget L124 kl. 8.04, som der altid var mange passagerer til, derfor mødte en kontorassistent ind kl. 7.30 for at hjælpe med at varetage billetsalget til de mange rejsende.

Omkring kl. 9.00 mødte stationsforstanderen. Normalvis havde han ikke noget at gøre med hverken toggang eller billetsalg, han sørgede for tjenesteplaner og stationens regnskab. Han havde et lille kontor i forbindelse med ekspeditionslokalet, som han opholdt dig i.

Kl. 8.30 afgik stationens Köff traktor mod Brørup som G7631, hvor der skulle udveksles vogne. Strækningshastigheden var sat til 25 km/t ved en belastning på 60 tons, hvilket gjorde at turen iflg. køreplanen tog 25 min.

Omkring kl. 10.00 var traktoren retur fra Brørup og resten af  formiddagen blev brugt til at rangerer vogne til Phønix Tagpapfabrikken, der havde et antal private vogne litra UCS bemalet i firmaets karakteristiske orange farve. Derudover modtog Deutz Fahr landbrugsmaskiner fra Tyskland og Margarinefabrikken Alfa var også blandt stationens kunder.

Den første direkte forbindelse med intercitytog var om formiddagen kl. 10.54, hvor IC138 afgik mod København.

Ved middagstid ankommer lyntoget fra København kl. 12.06 som L123, dette var dagens første direkte forbindelse fra København.

I den stille periode mellem 12.00 og 14.00 havde kontorassistenten middag og billetsalget blev nu udelukkende varetaget af stationsbestyreren indtil denne afløstes kl. 13.30. Overleveringen mellem morgenturen og eftermiddags turen var sat til en halv time - men det tog vist sjældent så lang tid. Rangerpersonalet i morgenturen var i mellemtiden blevet afløst af personale i eftermiddags turen.

Kl. 14.13 ankommer dagens første direkte intercity forbindelse fra København som IC135. Toget var formeret af materiel fra prototypelyntoget, der på daværende tidspunkt  var DSB mest behagelige passagermateriel.

For rangerpersonalets vedkommende bestod eftermiddagen af rangering internt på stationen indtil kl. 15.45 hvor der var plads i køreplanen til en tur til Brørup, hvis behovet var det.

Kl. 16.58 afgik dagens sidste direkte Intercity forbindelse til København som IC164, toget bestod af materiel fra IC135 som havde været i Esbjerg og vende.

Efter IC164 ankomst var det tid til at modtage godstoget fra Esbjerg G7654 kl. 17.25, toget blev normalvis taget ind i spor 3, hvorefter det blev rangeret ind i spor 1 for at optage de vogne som stationens rangertraktor i dagens løb havde samlet sammen. Toget skulle afgå kl. 17.57, så der var travlhed med rangering, bremseprøvet og papirarbejde. Efter endt ekspedition blev traktoren tanket og kørt i remisen.

Dagens sidste direkte forbindelse til København var lyntoget L188 kl. 19.03.

Kl. 19.13 ankom den sidste direkte intercity forbindelse fra København som IC159.

Omkring kl. 20.00 blev stationens sikringsanlæg sat på ubetjent og begge indkørselssignalet blev stillet på gennemkørsel. Telefonerne blev viderestillet til hhv. Brørup og Lunderskov. Nu kunne den fungerende gøre kassen op og aflåse stationen.

Kl. 21.06 ankom lyntoget L175 fra København. Dette tog var dagens sidste direkte forbindelse fra hovedstaden.