Elektrisk opbygning - type DSB 1964

Den elektriske opbygningen af et relægruppeanlæg adskiller sig ikke grundliggende fra de almindelige relæanlæg, men som følge af brugen af standard relægrupper, skal alle forbindelser til anlæggets øvrige dele ske via en til relægruppen tilsluttet ledningsfordeler, som er placeret nederst i relæstativet.

Sporrelæerne er ikke indbygget i relægrupperne, men placeret i et særskilt relæstativ. Forbindelsen til isolationsrelæerne i relægruppen sker over ledningsfordeleren. Et sporrelæ kan godt have forbindelse til flere relægrupper.

For at skabe mulighed for individuel tilpasning af relægrupperne, vil der til de fleste relægrupper være tilsluttet et specielt koblingsstik hvori faste forbindelse er indloddede. Koblingstikket har ikke forbindelse til andre relægrupper. 

Sporisolationer

Fig.1: Isolationsforhold ved sporskifter sporskifter sporskifter sporskifter

Opbygningen af relægruppeanlæg gør, at man ikke kan benytte sporrelæer på den traditionelle måde som ved andre relæanlæg.

På et relægruppeanlæg er det nødvendigt at tilføje et hjælperelæ i hver relægruppe, disse relæer kaldes isolationsrelæer. Relæer er forbundet til de almindelige sporrelæer og har samme funktion som disse, et trukket relæ fortæller at pågældende sporisolation er ubesat, falder relæet er isolationen besat.

For at skabe sikkerhed for at isolationsrelæet ikke trækker ved en fejl, er begge forbindelser til dette relæ ført over kontakter på sporrelæet.

Sporrelæerne placeres i et almindelig relæstativ, og forbindelsen til relægrupperne skabes via ledningsfordeleren.

Sporskifter

Fig.2: Låserelæ ( (Ld) i SM-gruppe (Ikke alle relæer vist)

Sporskiftestrømløbet er på en lang række punkter udført som ved de traditionelle relæanlæg som f.eks. type DSB 53.

Til sporskiftestrømløbet høre 2 relægrupper, en sporskiftemanøvregruppe kaldet SM, og en sporskiftekontrolgruppe kaldet SP. SM-gruppen varetaget omstillingen af sporskiftet med dertil hørende strømløb. SP-gruppen varetaget sporskiftes funktioner i forhold til anlæggets øvrige dele, det være sig automatisk omstilling og dækning. Derudover findes der i SM-gruppen er låsestrømløb, der står i forbindelse med SP-gruppen gennem kabler. Når sporskiftet af låst kan det ikke omstilles.

I låsestrømløbet findes et låserelæ Ld, der normalt er trukket. Låserelæet fødes gennem de tilkoblede SP-grupper, og vil falde hvis en af de tilkoblede sporskifter fastlægges eller aflåses i dækningsgivende stilling. Relæet vil derudover faldes hvis pågældende sporskiftegruppe lokalaflåses.

En SM-gruppe kan benyttes uden en tilkoblet SP-gruppe, men sporskiftet kan i så fald ikke indgå i det øvrige sikringsanlæg. Til hvert sporskifte, også koblede sporskifter, skal der benyttes en SP-gruppe, mens en SM-gruppe kan bruges til enten et enkelt gående sporskifte eller to koblede sporskifter.

SM-gruppen har ikke forbindelse til sporkabelsystemet, men kun til SP-gruppen via et forbindelseskabel.

 

Signaler

 
Fig. 3: Forbindelse fra relægruppe til signal og sportavle

Til de relægrupper hvortil der skal tilsluttes udvendige signaler, indeholder de fleste relægruppen alle nødvendige relæer for denne tilslutning, dog skal der ved enkelte grupper tilsluttes udvendige relæer.

Fra relægruppen multistik tilsluttes et kabel der ender i ledningsfordeleren, hvortil det udvendige udstyr tilsluttes.

I relægruppen findes der lampekontrolrelæer, som trækker når lampen hvis strøm gennemløber lampekontrolrelæet lyser. Hvis en lampe skulle brænde over til lampekontrolrelæet registrere det og den tilsvarende lampe på sportavlen vil forblive slukket.

Lampekontrolrelæet bruges også til at overvåge om et signal viser det rigtige signalaspekt for at kunne benyttes som dækningssignal, hvis ikke udsender pågældende gruppe ikke dækningsmelding.

Siden er sidste opdateret: !--webbot bot="Timestamp" s-type="REGENERATED" s-format="%d-%m-%Y" -->