Ved sporskifter er der i sporstregen placeret 2 tableauer det viser sporskiftets stilling og om sporskiftes isolation er besat eller ej. Tableauet angiver med fast lys at der er kontrol på sporskiftet i enten højre eller venstre gren alt efter hvilket tableau der lyser.
Tableauet kan antage 2 farver, hvid angiver at sporisolationen er ubesat, rød angiver at sporisolation er besat.
Tableauet vil under omstilling med blink angive til hvilken gren sporskiftet omstilles. Hvis sporskiftet mister kontrollen vil begge tableauer blinke og sporskiftevækkeren lyde konstant.
I sporskiftes 'rod' er anbragt et rundt fastlægningstableau, der med fast brandgult lys angiver om sporskiftet er fastlagt af en togvej. Tableauet vil med blink angive at sporskiftet er lokalaflåst
For at omstille et sporskifte benyttes 2 knapper, en sort fælles knap 'N' og pågældende sporskiftes sorte betjeningsknap - se fig. 2.
Når begge knapper indtrykkes samtidig vil sporskifte omstilles når følgende betingelser er opfyldt:
Omstillingens begyndelse markeres ved at sporskiftevækkeren afgiver et klokkeklemt, samtidig vil omstillingstableauet ved fællesknappen lyse gult. Ved sporskiftet vil tableauet for den nye stilling begynde at blinke samtidig med at det andet tableau slukket.
Ved endt omstilling vil sporskiftevækkeren igen afgive et klokkeklemt, omstillingstableauet til slukke og tableauet ved sporskifte til lyse konstant.
Hvis sporskifte ikke kan omstilles indenfor ca. 15 sekunder, vil sporskiftet miste kontrollen, hvilket indikeres ved at begge tableauer ved sporskiftet begynder at blinke samtidig med at sporskiftevækkeren vil lyde konstant.
Hvis der opstår en falsk besættelse af sporskiftes isolation, kan sporskiftet ikke omstilles ved den ovenfor beskrevne betjeningshandling, i stedet benyttes en blå hjælpe fællesknap sammen med sporskiftet betjeningsknap. Inden denne betjening benyttes, skal det sikres at det kan ske uden fare, og sporskiftes overstropningsknap skal uddrejes (stregen skal være vandret).
Sporskifterne kan indrettes med mulighed for stedbetjening.
Stedbetjening indkobles ved at indtrykke den sorte fælleskap 'Stedbetjening til' og sporskiftes betjeningsknap, herefter kan sporskiftes stedbetjenings. Stedbetjening tages tilbage ved at indtrykke den sorte fællesknap 'Stedbetjening fra' og sporskiftes betjeningsknap.
Når stedbetjening er indkoblet vil sporskiftes fastlægningstableau blinke, når sporskiftes betjeningsknap indtrykkes.
Så længe sporskiftet er frigivet til stedbetjening kan det ikke omstilles med den normale fællesknap, i stedet skal fællesknap for stedbetjening benyttes. Der vil heller ikke være mulighed for automatisk omstilling af sporskiftet.
Frigivning til stedbetjening kan også ske områdevis, dvs. at flere sporskifter frigives samtidig. (ikke vist)
Et sporskifte kan lokalaflåses, således at omstilling af det hindres.
Lokalaflåsning kan bl.a benyttes ved indrangering af tog, hvor de sporskiftet tog skal befare skal aflåses for at hindre omstilling.
Lokalaflåsning bruges også i forbindelse med indstilling af en togvej, hvor man vil tvinge en bestemt rute fra begyndelsespunkt til endepunkt.
Sporskiftet lokalaflåses ved samtidig tryk på sporskiftes betjeningsknap og den blå fællesknap mærket 'A'. Lokalaflåsningen fjernes ved samtidig tryk på sporskiftes betjeningsknap og den blå fællesknap mærket 'O'.
Det er mulig at fastlægge et sporskifte uden af stille en togvej. Denne kunstige fastlægning sker ved samtidig tryk på sporskiftes betjeningsknap og den blå fællesknap 'F'. Sporskiftes fastlægningstableuer vil lyse gult som tegn på at sporskiftet et fastlagt. Fastlægning ophæves ved at betjene knapperne for nødopløsning af rangertogvej hvor pågældende sporskifte indgår.
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014