Pallås (betjeningslås)

Pallåsen (Tysk: Klammerverschluss) er udviklet af det tyske firma Joseph Vögele.

Pallåsen består af en pal der er fastgjort til hver tunge med en palbolt, omkring denne bolt kan palen dreje. Ud for palerne er der på hver sideskinnen fastgjort et låsehuse som sammen med palen udgør låsen. Igennem de 2 låsehuse løber en mellemstang der via indsnit kan manipulerer palerne når denne forskydes i sin længderetning. Til mellemstangen er sporskiftes trækstang fastgjort. Oprindelig blev trækstangen fastgjort til mellemstangens ender, men senere blev beslaget ved mellemstangens midte benyttet.

Pallåsen på fig. 1 herunder er vist i et sporskifte uden sporisolation. Hvis låsen anvendes i et sporskifte med sporisolationer skal samlingen af mellemstangen udføres så der ikke er elektrisk forbindelse mellem mellemstanges 2 dele. Er sporskiftet som vist udstyret med en tværpladen ved tungespidsen skal denne deles.

Låsene vil normal vis være dækket af beskyttelesskærme, som er fastgjort til låsehuset. Det er under sne- og sandfygning vigtigt at låsehusene, indsnittende i mellemstangen samt låsefladerne på låsehus og paler holdes rene.

Anvendelse i dag

Pallåsen finder også anvendelse på den moderne jernbane, men i en lidt ændret udforming. Den bruges bl.a. som betjeningslås på sporskifter der er udstyret med uopskærlige drev af DSB94-typen

Fig. 1: Oversigtstegning af tungeparti fra sporskifte med pallås

Betjeningslåsens opbygning

Fig. 3: Pallåse vist med låsehus, pal og mellemstang

Fig.4: Pallåsen hvor tungen er aflåst, pallen ligger an mod låsefladen på låsehuset

Fig. 5: Pallåsen hvor tungen er fraliggende, pallen er fasthold af mellemstangen og låsehus

På fig. 2 ses den del af pallåsen der udgør selve betjeningslåsen for en tunge. Låsen er vist aflåst.

Palen fastgøres til tungen med en såkaldt palbolt. For at kunne justerer låsen benyttes en såkaldt 'Walter-bøsning'. 'Walter-bøsningen' er en excentrisk bøsningen hvor huller er forskudt 1.5 mm i forhold til bøsningens centrum. Bøsningen fastholdes med en kile når justeringen er tilendebragt.

Ud for palen fastgøres låsehuset til sideskinnen igennem de 2 montagehuller.

Den delte mellemstangen føres ind i låsehusene og samles med den tilsvarende låsestang fra sporskiftes modsatte side. Låsestangen er i eksemplet vist delt for ikke at danne elektrisk forbindelse mellem sporskiftes 2 sider og derved kortslutte sporisolationen.

Fig. 4 viser den venstre del af sporskiftet hvor den tilliggende tunge er aflåst, hvilket ses ved at palens skrå flader ligger an mod låsehusets låseflade. Palen kan ikke ikke bevæges sig bort fra denne stilling idet den er fastkilet af mellemstangen.

Fig.5 viser den højre del af sporskiftet hvor den fraliggende tunge er uaflåst. Palen er trukket ind i låsehuset og vil følge mellemstangens forskydning idet palen ligger inde i mellemstangens indsnit.

Hvis mellemstangen forskydes mod højre vil den tilhørende tilliggende tunge blive oplåst. Oplåsningen sker ved at den yderste flade ved mellemstangens indsnit vil 'trække' palen ind i indsnittet og ved mellemstanges videre forskydning vil palen blive trukket ind i låsehuset.

Samtidig med at mellemstangen forskydes til højre vil sporskiftes fraliggende tunge som er vist på tegning 'B' blive bevæget ud mod sideskinnen. Palen - og dermed tungen - vil følge mellemstangen pga. af indsnittet i mellemstangen. Når tungen ligger an mod sideskinnen vil palens flade kunne aflåses mod låsehuset. Ved mellemstangens videre forskydning vil palen blive skubbet ud af indsnittet og blive fasthold af mellemstangen.

En fuldstændig omstilling af et sporskifte med pallås kræver et mellemstangen forskydes ca. 220 mm.

De viste stopknaster finder ikke anvendes ved centralbetjente sporskifter

Betjeningslåsens funktion ved omstilling

Fig. 6: Princip tegning af pallåsen

Som beskrevet under betjeningslåsens opbygning skal låsens mellemstang forskydes ca. 220 mm for at omstille sporskiftet, denne bevægelse sker ved et til låsen tilkoblet sporskiftedrev.

På fig. 6 ses en skematisk optegning af pallåsen, hvor de blå streger angiver låsen. Låsehusene er vist udfyldte.. Låsen er vist som på oversigtstegning ovenfor, hvor venstre tunge i sporskiftet er aflåst (TV). Den højre tunge (TH) er ulåst.

Omstillingen kan opdeles i 5 tempi:

Tungen TV er aflåst. Tungen TH er oplåst.
Tungen TV oplåses ved at palen trækkes væk fra låsefladen af indsnittet i låsestangen. Tungen TV vil stadig ligge an mod sideskinnen.
Tungen TV er oplåst og den kan nu bevæges væk fra sideskinnen. Tungen TH føres over mod sideskinnen.
Tungen TH ligger nu an mod sideskinnen, men er endnu ikke aflåst. Palen kan nu bevæges ud af indsnittet på mellemstangen
Tungen TH aflåses ved at palen grundet mellemstangens forsatte forskydning skubbes væk fra mellemstangen og den flade vil lægge an mod låsehuset låseflade.

Fig. 7: Animation af omstilling af sporskifte med pallås

Animation af omstilling

På fig. 7 ses en animation af omstilling af sporskifte med pallås. Læg specielt mærke til hvordan de 2 tunger arbejder uafhængigt af hinanden og hvordan den låste tunge først oplåses ved at den til tungen fastgjort pal trækkes ind i mellemstangens indsnit.

Opskæring af betjeningslåsen

Skulle der ske en opskæring af sporskiftet, vil betjeningslåsen sørge for at den tilligende - og aflåste - tunge vil blive oplåst. Denne oplåsning sker ved at togets hjulsæt vil presse den fraliggende tunge ud mod sideskinnen. Den fraliggende tunges bevægelse overføres via palen til mellemstangen til den aflåste tungen der nu oplåses, Den videre oplåsning sker som beskrevet under låsen almindelige funktion. Efter en opskæring vil sporskiftet ikke længere være aflåst hvilket kan iagttages på centralapparatet hvor det til sporskiftet tilhørende betjeningshåndtag ligeledes vil blive opskåret.

Efter en opskæring skal sporskiftet efterses.

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014