Bruchsals sporskiftedrev er opbygget omkring et stykke bukket plade hvorpå de 2 tovskiver af fastgjort. 90° på den bukkede plade er et stykke fladjern fastnittet, øverste på dette fladjern er lejebukken for vinkelvægtstangen fastskruet. Nederst, parallelt med den bukkede plade, sider et stykke fladjern der tjener som spærrer i forbindelse med trådbrudsspærren.
Til vinkelvægtstangen, modsat hullet for fastgørelse af sporskiftetrækstangen, er fastgjort en bøjle hvori trådbrudsspærren er monteret. Trådtrækkets 2 ender er fastgjort til trådbrudsspærren.
Bruchsals sporskiftedrev anvendes ikke længere. Drevet hørte tiden med mekaniske sikringsanlæg til.
Fig 2 viser sporskiftedrevets ombygning med vinkelvægtstang og trådbrudsspærre. De 2 tovskiver er fastgjort til et stykke bukket plader der samtidig tjener som stop for vinkelvægtstangens endestop. Vinkelret på den bukkede plade er fladjernet der bære vinkelvægtstang og spærrestykke for trådbrudsspærren fastnittet. Til den bukkede plade er de 2 stykker forkrøbede stykker fladjern til fastgørelse af drevet til sporskiftet fastgjort.
På vinkelvægtstangen ende modsat trækstangen, sidder trådbrudsspærren fast omkring sit omdrejningspunkt. Trådtovet, der har angreb i begge ender af trådbrudsspærren, er omviklet den store tovskive i en vinkel større end 180°, den lille tovskive tjener udelukkende som styr for tråden.
For at bevæges vinkelvægtstangen og derved omstille det til drevet hørende sporskifte, må tråden bevæges 500 mm. Trådens bevæges ved at omlægge det tilhørende sporskiftehåndtag på centralapparatet. Sporskiftedrevets udslag passer normalvis til både Bruchsals- og Max Jüdels betjeningslåse.
I det tilfælde af sporskifte skulle blive opskåret vil betjeningslåsen bevægelse overføres til vinkelvægtstangen, der igen vil trække i tråden og opskære sporskiftehåndtaget på centralapparatet.
I tilfælde af et trådbrud, vil trådbrudsspærren træde i funktionen, således at sporskiftedrevet bevægelse begrænses så meget, at det ikke er muligt at oplåse den tilliggende tunge.
Fig. 3 viser trådbrudspærren fra fig. 2 i sin normale stilling hvor der intet trådbrud er sket. Trækket i begge tråde er ens og begge spærhager er fri at spærrestykket. Det er altså muligt at omstille sporskiftet.
Skulle et trådbrud ske, som på fig. 4, vil spærhagen til hvilken den brudte tråd er fastgjort til, blive drejet omkring sin omdrejningspunkt af trækkraften fra fjederen og spærhagens nederste stykke vil nu ikke længere kunne passerer spærrestykket - sporskiftet kan derfor ikke længere omstilles.
Afstanden mellem spærrestykke og spærhage skal være så tilpas stor, at spærrehagen kan nå at gribe fat i spærrestykket inden det er passeret, men må samtidig ikke være for stort, så betjeningslåsen vil oplåse den tilliggende tunge inden spærringen indtræffer.
Trækfjederen skal justeres efter trækket i tråden således at spærhagen ikke træder i funktion under en normal omstilling af sporskiftet, hvor trækket i de 2 tråde vil være forskelligt når den ene tråd slækkes som følge af omstillingen. Samtidig skal fjederen være så tilpas stram at trådbrudsspærren virker pålidelig.
Det er vigtigt at spærrehager og spærreflader holdes rene for at trådbrudsspærrens funktion kan opretholdes.
Fig. 5 viser en animation af omlægning af sporskiftedrevet. De 2 trådender har begge fat i trådbrudsspærren som igen sidder fast på vinkelvægtstangen.
Alt efter hvilken tråd der trækkes i, vil vinkelvægtstangen dreje omkring sit omdrejningspunkt og trækstangen vil som følge heraf forskydes frem eller tilbage.
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014