Mekanisk sikringsanlæg - sporlåse

Til at sikre et sporskifte forbliver i sin stilling når sporskiftet enten indgår i en togvej eller udgør dækning anvendes en såkaldt sporlås. Sporlåsen udgøres af en eller to lige rigler der via låsestænger står i forbindelse med sporskiftes tunger og en krum rigler der fra centralapparatet kan drejes via et trådtræk. Aflåsningen sker ved at den krumme rigle drejes ind i tilpassede udskæringer i de lige rigler og herved fastlåser sporskiftes tunger. Et sporskifter der aflåses med en sporlås omtales som et centralaflåst sporskifte.

En sporlås er modsat betjeningslåsen IKKE opskærlig og der vil ved eventuel opskæring af et aflåst sporskifte med sikkerhed ske skade på enten sporskifte eller sporlås. Da der endvidere ikke er sikkerhed for at sådanne skader kan iagttages på centralapparatet skal sporskifter udstyret med sporlås som hovedregel henstå uaflåste når disse ikke indgår i en togvej.

Alt efter om sporlåsen aflåser sporskiftet i en eller begge stillinger betegnes låsen som en tostillings- eller en trestillingslås. Ved tostillingslåsen kan den krumme rigle drejes i en retning, hvorimod den ved tretillingslåsen kan drejes i begge retninger, hvilket selvfølgelig stiller forskellige krav til betjeningshåndtaget på centralapparatet. En trestillingslås vil normalt blive betjent med et dobbelthåndtag.

Om sporlåsen er med en eller to lige rigler bestemmes af om sporskiftet er udstyret med betjeningslås eller ej. Er sporskiftet med betjeningslås vil låsen være med 2 lige rigler, en for hver tunge. Årsagen skal findes i at betjeningslåsen ikke bevæger begge tunger ens

Anvendes sporlåsen til aflåsning af et centralbetjent sporskifte kaldes aflåsningen en kontrolaflåsning. Ved en kontrolaflåsning er det kun den tilliggende tunge der aflåses absolut fast til sideskinnen, dog med at accepteret spillerum på indtil 3 mm mellem sideskinne og tunge. Ved den fraliggende tunge accepteres et noget større spillerum, normalvis omkring 20 mm. Kontrolaflåsning sker normalvis kun af de i en fastlagt togvej modgående sporskifter.

Udover de her omtalte sporlåse, som begge er af typen 'endesporlås', findes også en såkaldt mellemsporlås, der kan indskydes i et trådtræk. Mellemsporlåsen vil ikke for nuværende bliver omtalt yderligere.

Siemens & Halske sporlås	Enhedstypens sporlås
Siemens & Halske sporlåsen tilhøre den ældre generation af sporlåse. Låsen her er vist med 2 lige rigler med udskæringer der kan aflåse et sporskifte i begge stillinger.	Enhedstypens sporlås er en nyere generation af sporlåse. Låsen er her vist med 2 lige rigler og med mulighed for aflåsning af sporskiftet i begge stillinger.

Anbringelse af sporlåse

Sporlåsen vil altid være anbragt så tæt på tungespidsen som muligt under hensyntagen til sporskiftes konstruktion og placering af en eventuel betjeningslås. Sporlåse med 2 stillinger anbringes sædvanligvis uden for sideskinnen for den tunge der ønskes aflåst som tilliggende. Låsen vil med denne placering blive en såkaldt tilholderlås. Ved denne placering vil låsestangen bliver så kort som muligt og vil endvidere kun blive udsat for trækkraft. Anbringes låsen ikke som tilholderlås blive låsestængerne længere og de vil hvis de udsættes for en bøjning ikke længere kunne garanterer en ordentlig tungetilslutning. Skal sporskiftet aflåses i begge stillinger anvendes normalt 2 sporlåse, den ene låser sporskifte i + og den anden i -. Er sporskiftet udstyret med betjeningslås kan der anvendes en trestillingslås til kontrolaflåsning. Sporlåsen fastgøres til sporskiftes med 2 stykker vinkeljern der fastspændes til sporskiftes 2 sideskinner eller med fladjern der fastgøres til sporskiftetømmeret. Det vil altid være vigtigt at sporlåsen forbindelse til sporskiftet er uforanderligt, idet aflåsningens pålidelighed beror herpå.

Indregulering af sporlåsen

Fig. 1: Ekscentrikbolt for indregulering af sporskifte