Mekaniske sikringsanlæg

Her i landet blev der hovedsageligt benyttet mekaniske sikringsanlæg der var fremstillet i Tyskland, specielt anlæg fra Siemens & Halske var meget benyttede. Omkring 1. verdenskrig begyndte man at indkøbe sikringsanlæg i andre lande, bl.a. fra Sverige.

Siemens & Halske anlægget findes i 2 udgaver, den ældste udgave med 'spadehåndtag' og kædetræk og den nyere med 'skaftehåndtag' og trådtræk. Fælles for begge anlæg var at aflåsningsregisteret er beliggende ovenpå betjeningshåndtagende

Schnabel & Hennings (Bruchsals) anlæg findes ligeledes i to udgaver. Den ældste udgave (Bruchsals ældre type) var udført med stangtræk som forbindelse til sporskiftes betjeningslås og med tråd forbindelse til signaler og sporlåse. Aflåsningsregisteret var placeret uafdækket på centralapparatets forside. Ved den nyere type (Bruchsals nyere type)  var forbindelserne til sporskifter og signaler alle udført med trådtræk og aflåsningsregisteret var beliggende bagved betjeningshåndtagene.

Anlæggene fra Sverige blev indkøbt hos 'AB Svenska Maskinverken' i Södertälje. Anlægget er i sin opbygning som den tyske enhedstype med betjeningshåndtag udført med trådtræk og bagvedliggende aflåsningsregister.

Til betjening og kontrol med sporskiftet kan der benyttes sporlåse, betjeningslåse og sporskiftedrev.

Sporlås

Sporlåsen har til formål at fastholde sporskiftes tunger i en bestemt stilling, og sporlåsen kan derfor kun aflåses når den tunge der ønskes aflåst ligger til ved sideskinnen. Sporlåsen er uopskærlig og vil ved en opskæring blive ødelagt. Sporlåsen betjenes fra centralapparatet og man kan derved opnå kontrolaflåsning et sporskifte.

Betjeningslås

Betjeningslåsen har som sporlåsen til opgave sikre tungetilslutning i et sporskifte, men er modsat sporlåsen opskærlig og vil almindeligvis ikke tage skade af at blive skåret op. Betjeningslåsen findes i alle centralbetjente sporskifter og øvrige sporskifte med en betydelig ranger- og togbevægelse.

Sporskiftedrev

Til omstillinge af at centralbetjent sporskifte benyttes et sporskiftedrev. Sporskiftedrevene består i hovedtræk af en vinkelvægtstang som bevæges af trådtrækket over en tovskive. I alle sporskiftedrev findes en sikring mod at sporskiftes omstilles ved en tråd sprængning.

Trådtræk
Spændværk og vinkel- og knækpunkter

For at føre trådtrækket fra centralapparet til signal og sporskifter, føres tråden over forskellige indretninger med det formål at sikre bevægelsen af tråden.

Spændværk

For at holde en passende spænding i tråden, føres denne over et spændværk der vha. lodder holder tråden stram. Spændværket vil også optage længdevariationer som følge af trådens temperatur.

Vinkel- og knækpunkter

Det er ikke muligt at trække en tråd i direkte linje fra centralapparat til det pågældende udstyr på stationen, tråden skal normalt ændre retning ind til flere gange, dertil benyttes vinkel- og trækpunkter hvor tråden løber over passende tovskiver. Man benytter knækpunkter ved en retningsændring indtil ca. 30°, over 30° benyttes et vinkelpunkt.

Armsignaler
Signaldrev, signalarmskobling og belysning

Som ved sporskifter betjenes armsignalerne ligeledes med et trådtræk der udgår fra centralapparatet. Selve signalet består af en gittermast, hvorpå det ønskede antal signalarme er fastgjort øverst på masten. Signalarmen bevæges af at signaldrev, der overføre trådtrækkets bevægelse til signalarmen.

Signaldrev

Alt efter typen af det benyttede signaldrev, vil signalet enten være udstyret med en sikkerhedsmekanisme til sikre at signalarmen falder på stop i det tilfælde af at signaltråden skulle briste, eller denne vil være indbygget i signaldrevet.

Signalarmskobling

En elektriske signalarmskobling kan indskydes mellem signaldrev og signalarm, denne kobling kan bruges til at sætte signalet på stop (stopfald), når toget passerer en kontakt i sporet.

Belysning

Belysning af signalet om natten sker via en bag signalarmen placeret lampe, lampens hvide lys passerer de i signalarmen farvede stykker glas, således at stop vises med rødt lys og kør med grønt lys.

Centralapparat
Betjeningshåndtag, togvejsfastlægning og sporbesættelsesapparat

Til betjening af signaler og sporskifter er der på stationen opstillet et eller flere centralapparater.

Betjeningshåndtag

For at bevæge sporskifter og signaler benyttes et betjeningshåndtag hvortil tråden er fastgjort. Betjeningshåndtaget har forbindelse med det mekaniske aflåsningsregisteret således at et omlagt håndtag kan spærre en linieal og registeret, omvendt kan en lineal også spærre for omlægning af betjeningshåndtaget.

Togvejsfastlægning

Fastlægning af en togvejs sker ved at den til togvejen tilhørende lineal bevæges i det mekaniske aflåsningsregisteret. For at bevæge linealerne i registeret benyttes et togvejshåndtag eller hvirvel.

Sporbesættelsesapparet

Gennemgående sporisolationer blev først almindelig med indførsel af de elektromekaniske anlæg, derfor benyttede man på mekaniske anlæg en ordning der spærrede for at stille en indkørselstogvej før end der var stillet en udkørselstogvej fra samme spor.

Blokapparat
Induktor og blokfelt

For at skabe afhængighed mellem flere centralapparater benyttes et blokapparat, der virker som en lås der med elektricitet kan enten oplåses eller aflåses.

Induktor

Elektricitet var endnu ikke almindelig tilgængelig, så man måtte selv frembringe det i blokapparatet. En induktor virker som en lille generator som laver vekselstrøm til aktivering af blokfeltet.

Blokfelt

Den vekselstrøm der laves med induktoren føres til et flokfelt, hvor den via et sæt elektromagneter kan enten aflåse eller oplåse feltet.

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014