Vejen Station - en historisk gennemgang

Håndkoloreret postkort af Vejens første station. Til venstre for jernbanen ses forrest Cikoriefabrikken "Nørrejylland" og bagerst margarinefabrikken 'Alfa'
Kilde: Postkort ca. 1900 - Arkiv: Henrik Hansen

Vejen's første station ca. 1900.

I 1868 blev det ved lov vedtaget, at der skulle anlægges en havn i Esbjerg, specielt af hensyn til landbrugseksporten til England. Danmark var på daværende tidspunkt afhængig af havnen i Hamburg som udskibningssted for eksporten til England, og specielt efter krigen i 1864 ønskede man at frigøre sig fra denne tyske handelsforbindelse. Sammen med loven om Esbjerg Havn, blev det også vedtaget at Esbjerg havn skulle forbindes med den jyske længdebane.

I August 1872 blev der skrevet kontrakt om anlæg af den jyske sydbane fra Lunderskov til Esbjerg (55 km) til en kontraktsum af 1.260.000 kr. Anlægsarbejdet blev forsinket omkring 3 måneder grundet dårligt vejr og indvielsen fandt sted den d. 3. oktober 1874. Vejen fik hermed sin første station og som stationsforvalter blev Kaptajn J. E. Lundby udnævnt.

Stationen havde ved sin indvielse 3 spor, et hovedspor, et krydsningsspor og et læssespor med forbindelse til en brolagt læssevej. Se sporplan fra 1878

Bygningsmæssig bestod stationen af en hovedbygning med forbindelse til et  varehus. Lidt øst var hovedbygningen lå en retiradebygningen. Modsat stationsbygningen var bygget en Cisterne (Vandtårn) således at lokomotiverne kunne forsynes med vand. I hovedsporet ved Cisternen var placeret en fyrgrav. Banen krydsede landevejen mellem Vejen og Skodborghus der var sikret med en overkørsel.

I banens første år var trafikken ikke voldsom, der var kun 3. blandede tog i hver retning om dagen. Togene standsede undervejs ved alle mellemstationer.

Trafikken udviklede sig godt for Vejen Station, specielt godstrafikken nød godt af de nye virksomheder som opstod i Vejen, bl.a. Alfa og Phønix. Stationens sporareal blev udvidet flere gange for at skabe forbindelse til de mange nye virksomheder. Den øgede trafik gjorde at stationen fik et egentligt sikringsanlæg,  formentlig af typen 'Schnabel & Henning'.

Udviklingen i årene op til 1. verdenskrig med de mange nye virksomheder der etablerede sig i byen, gjorde at den nye stationsby efterhånden voksede sammen med den gamle landsby, det var beliggende ca. 1 km nord for stationen.

Troldhedebanen (TKVJ) kommer til Vejen

Banegårdspladsen set fra viadukten. De åbne vogne ved stationsbygningen holder på Troldhedebanens spor. Bagerst ses pakhuset delvist skjult af stationsbygningen
Kilde: Postkort ca. 1920 - Arkiv: Henrik Hansen

Banegårdspladsen i Vejen ca. 1920

Det næste afgørende skridt i Vejen Stations historie sker i 1917, hvor privatbanen Troldhede-Kolding-Vejen (TKVJ) indvies d. 25. August. Forud var gået mange år hvor forskellige projekter var blevet diskuteret, men i maj 1908 blev der ved lov bestemt, at jernbanen skulle udgå fra Troldhede over Grindsted til Kolding med sidespor fra Gesten til Vejen. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i maj 1914. Prisen for jernbanen blev oprindelig anslået til 3.850.000 kr., men grundet de voldsomme prisstigningen affødt af 1. verdenskrig endte prisen på 8.519.000 kr.

Den oprindelige stationsbygning i Vejen blev samtidig nedrevet og en ny stationsbygning blev opført lidt nord for den gamle. Stationsbygningen blev tegnet af DSB's arkitekt Heinrich Wenck, som også har tegnet bl.a. Esbjergs nuværende station samt hovedbanegården i København. Stationsbygningen, der kostede 240.000 kr. af opføre, blev indviet samme år som Troldhedebanen.

Øst for stationen blev opført en viadukt som ledte hovedgaden under jernbanen. Inden viadukten blev taget i brug, var der på stedet en overkørsel, men grundet den megen godstrafik som der efterhånden var på station og den medfølgende rangering, kunne ventetiden for passage af overkørslen til tider blive langvarig, men med viaduktens ibrugtagning blev dette nu historie.

Stationen fik med den nye hovedbygning og Troldhedebanen indvielse et nyt mekanisk sikringsanlæg. Anlægget blev indkøbt i Sverige hos 'Svenska Maskinverken' i Södertälje og anlægget var i brug helt frem til december 1990.

Mod uheld kan ingen forskånes...

Den 23. september 1930 kørte et indkørende godstog fra Esbjerg op bag i et holdene godstog i spor 3. Vejret var tåget og usigtbart hvilket var årsagen til at lokomotivføreren på det indkørende tog overså stopsignalet. Skaderne blev udelukkende materielle, men dog relativt omfattende med 5 totalt ødelagte godsvogne.

Omkring 4 år senere skete er endnu et uheld i Vejen, dog af noget mindre omfang. Om aftenen d. 20. oktober 1934 holder godstoget fra Esbjerg i spor 1 og skal afgå mod Kolding. Toget der blev fremført af en H-maskine ramlede ind i siden af et rangertræk fra TKVJ, der var ved at rangere vogne til Alfa. Heldigvis er farten lav ved kollisionen, men 2-3 vogne bliver ødelagt og afsporet.

Fra enkelt spor til dobbelt spor

Med jernbaneloven af 20/3 1918 kunne man påbegynde arbejdet med det  2. hovedspor mellem Lunderskov og Esbjerg. I 1921 påbegyndtes ekspropriation af arealer til brug for sporet mellem Lunderskov og Brørup og arbejdet blev herefter påbegyndt ved Lunderskov. Arbejdet blev dog stoppet i 1926, hvor Venstre dannede ny regering ledet af Madsen-Mygdal. Den nye regerings prioriteter var anderledes end den forriges, man prioriterede bl.a. at få anlagt en bro over Lillebælt. Konsekvenserne for det 2. spor mellem Lunderskov og Brørup blev tydelige, idet det allerede anlagte spor blev pillet op igen.

Med regeringsskiftet i 1929 hvor Regeringen Stauning II blev dannet og J. Friis-Skotte, der var uddannet Trafikassistent ved DSB, tiltrådte som Minister for offentlige arbejder, blev arbejdet med det 2. spor atter genoptaget og dobbeltsporet mellem Lunderskov og Vejen kunne endelig indvies i 1931.

Op igennem 20'erne og 30'erne fortsætter godstrafikken med af vokse på stationen og varehuset bliver efterhånden for småt og det bliver derfor udvidet af flere omgange. I 1935, efter over 20 års forhandlinger, bliver der endelig bygget et toldvarehus i forlængelse af det eksisterende varehus vest for stationen.

I 1939 fulgte indvielse af dobbeltsporet på strækningen fra Vejen til Brørup. Til denne strækning anvendte DSB for første gang det nye 60 kg/m skinneprofil. Se sporplan fra 1933. At der yderligere 50 år inden der var dobbeltspor på hele strækningen fra Lunderskov til Esbjerg var der nok ingen der havde forestillet sig i 1939.

Tiden efter 2. verdenskrig

Stationsbygningen i Vejen set fra perronsiden
Kilde: Postkort 1946 - Arkiv: Henrik Hansen

Stationsbygningen i Vejen ca. 1946

Under krigen skete der en betydelig vækst i transporten af gods på jernbanerne hvilket var med til at holde liv i ellers underskudsgivende banestrækninger, dette var også gældende for Troldhedebanen, der i besættelsestiden oplevede en kraftig vækst i mængden af transporterede gods, specielt brændsel som tørv og brunkul skabte en god indtægt.

Desværre varede denne transport ikke ved og den 1. april 1951 blev sidebanen fra Gesten til Vejen nedlagt, og sporet blev optaget hurtigt herefter, dog lod man et stykke blive liggende til brug for Sydjysk Udstilling, der foregik de 2 første uger af juni måned. Her blev sporet benyttet at 'Troldetoget' der kørte besøgende fra stationen til udstillingsområdet. Efter udstillingen blev sporet optaget, og TKVJ æren for Vejen var slut. Se sporplan fra 1952

Luftfoto af Vejen Station fra 1950'erne.
Modsat stationsbygningen ses den tidligere Chikoriefabrik og til højre derfor Alfa margarine
Arkiv: Henrik Hansen

Luftfoto af Vejen Station fra 1950'erne

Den 2. november 1951 skete der en alvorlig ulykke mellem Brørup og Holsted, hvor 2 tog kørte sammen - se Brørup ulykken 1951. Præcist 5 måneder senere skete der igen en ulykke på samme strækning, her kørte er tog ind i et en godsvogn, som var løbet ud i hovedsporet under rangering - se Påkørsel ml. Brørup og Holsted.

I 1962 fik DSB i Vejen sin igennem tiderne største enkelt kunde, da FDB valgte at bygge et stort centrallager i byens østlige ende. FDB ønskede at lageret fik egen sporforbindelse og der blev på den gamle trace for Troldhedebanen anlagt et privat sidespor med forbindelse til FDB. Nu havde stationen flere store godskunder i Vejen, som foruden FDB, også talte Alfa Margarine, Dalsø Gas og Phønix Tagpapfabrikken. Kunder uden egen sporforbindelse benyttede stationens 2 læssespor hvor der til tide kunne være stor aktivitet ned læsning og losning af vogne. Se sporplan fra 1966

Energikrisen i 1970'erne

I 70'erne blev der anlagt yderligere firmaspor til bl.a. Deutz Fahr og Agri Norcold. Firmasporene blev anlagt som sidespor til FDB-sporet, og godstrafikken til stationen viste stadig en stigende tendens, hvilket til dels kan tilskrives de 2 energikriser i  70'erne. Se sporplan fra 1971

I 1975 var godstrafikken meget dominerende på Vejen Station.
Et MZ trukket godstog er her på vej mod Esbjerg fra spor 1.
Arkiv: Henrik Hansen

Udsigt over Vejen Stations vestlige ende, ca. 1975

Godstrafikken var op igennem 80'erne ganske stabil for stationens vedkommende. I 1989 åbnede CorrPack en ny afdeling vest for byen og et krav fra virksomhedens side var, der skulle være mulighed for betjening pr. jernbane. Det gik desværre noget tid med at etablerer det egentlig firmaspor, så i de første mange år skete betjeningen med en vognbjørn, som hentede og bragte vogne fra CorrPack til stationen. Sporet til CorrPack blev først etableret i midten af 1990'erne, som en forlængelse at udtrækssporet mod vest. Se sporplan fra 1986 og Vejen Station i 1980'erne.

I 1990'erne begyndte godskunderne langsom at forsvinde. Alfa Margarine, der i 1984 indledte et samarbejde med Unilever, blev nu helt overtaget af samarbejdspartneren og i 1992 lukkede margarinefabrikken og to år efter fulgte konservesfabrikken.

Phønix, der igennem mange år havde egne beholdervogne til transport af skiffermel og talkum, valgte i 1998 at transporten i fremtiden skulle ske pr. lastbil, og de tilbageværende beholdervogne blev udrangeret. Tilbage var nu FDB, som stadig var stationens største godskunde og CorrPack der modtog vogne et par gange om ugen.

3. december 1999 ramte århundredes orkan Danmark, hvor det især gik hårdt ud over de sydlige egne, her væltede der store mængder træ i skovene. Meget af det stormfældede træ kom Vejen station til gode, da det blev læsset på godsvogne på Vejen Station, denne transport stod på i flere år.

Godstrafikken nedlægges

I 2006 valgte Railion, at man ikke længere ville betjene Esbjerg Station, og det betød samtidig at Vejen Station også mistede betjeningen med godstog.
D. 31/3-2006 var det endegyldigt slut med godstrafikken og FDB overgik nu til at benytte lastbiler til deres transporter. Vedligeholdelsen af de 2  firmaspor blev straks indstillet og sporene lukket for trafik. De blev begge fjernet i 2008.

I sommeren 2008 blev stationens læssespor brugt som lager for skærver, der i løbet at sommeren skulle køres ud på sporene i det sydlige Jylland. I juni ramte en uheldig vognmand under aflæsning den ramme som PU signalerne var ophængt i, rammen blev så beskadiget, at den måtte fjernes helt. I løbet af efteråret blev en ny monteret. Se billeder af den ødelagte ramme her.

Vejen station i år 2012

Stationen eksisterer stadig, men i forbindelse med sporombygningen i 2009 blev antallet af spor reduceret, så der nu kun er 2 togvejsspor tilbage. Hele arealet med læssespor og firmaspor er ryddet og tilbage er 2 spor til brug for Banedanmark. DSB valgte i foråret at man ikke længere ville tilbyde et betjent billetsalg på stationen og det blev nedlagt d. 29/6-2012.

Se også

Omtale af Vejen Station i dagspressen

Udskiftning af aksel på godsvogn i 1989

Siden er sidste opdateret: 23-11-2014