Siemens & Halske sporlåsen er opbygget omkring støbt bund hvorpå tovskiven med den krumme rigle er fastgjort omkring en aksel. I en støbte bund findes i begge sider udsparinger for de lige riglers føring. De lige rigler er forskudt et stykke i forhold til låsens centerlinie for at få plads til akslen. I bunden findes 4 huller beregnet for fastgørelse af låsen til sporskiftet. De 2 tovender er fastgjort til tovskiven med en skrue fælles for begge tovender.
Den krumme rigle er udført med 2 tilbagetrukne næser, der har til formål at forhindrer tovskiven i at drejes den forkerte vej rundt og derved aflåse sporskiftet i en position ikke svarende til betjeningshåndtagets stilling. Næserne har yderligere den funktion at de i tilfælde af et trådbrud vil låse sporskiftet ved at den ikke brudte tråd drejer tovskiven.
Siemens & Halske sporlåsen kan anvendes både som tostillings- og trestillingslås, forskellen vil ligge i hvordan udskæringerne i de lige rigler udføres.
Siemens & Halske sporlåsen anvendes ikke længere.
Fig.2 viser sporlåsen udført som en trestillingslås beregnet til kontrolaflåsning af et centralbetjent sporskifte.
Låsen er vist uaflåst og de to lige rigler - A og B - kan frit bevæges frem og tilbage - sporskiftet kan omstilles.
Tovskiven er beregnet for en trådbevægelse på 500 mm, hvor trådbevægelsen vil dreje skiven omkring 150°, altså mindre end en halv omgang.
Ved at dreje tovskiven med uret, vil den krumme rigle føres ind i udskæringen A i den lige rigle og sporskiftet vil blive aflåst. Næsen 1 på den krumme rigle forhindrer at tovskiven drejes den forkerte vej rundt ved at støde imod den lige rigle B og aflåsningen kan ikke udføres.
For at aflåse sporskiftet i sin anden stilling, må tovskiven drejes mod uret og den krumme rigel vil føres ind i udskæringen B. Næsen 2 vil hvis tovskiven forsøges drejes med uret støde imod rigel A og aflåsningen kan ikke udføres.
Udførslen af udskæringen i de lige rigler bestemmer hvorledes låsen skal virker. Ved kontrolaflåsning af et sporskifte med betjeningslås vil udskæringen være som vist på fig. 3 hvor den tilliggende tunge aflåses med et spillerum på 3 mm.
Den fraliggende skal pga. den i sporskiftedrevet indbyggede trådbrudspærre* have et noget større spillerum end den tilliggende tunge. Spillerum for den fraliggende tunge vil normalvis være omkring 20 mm.
* Ved et trådbrud i sporskiftedrevet tråd, vil sporskifte forsøgt blive omstillet af trækket i den den ubrudte tråd. Spillerummet i aflåsningen af den fraliggende tunge skal som følge af betjeningslåsens virkemåde, være så stor at bevægelsen standse af drevets indbyggede spærre og ikke af sporlåsen. Standses bevægelsen af sporlåsen vil trådbruddet ikke kunne konstateres på centralapparatets betjeningshåndtag, som ikke vil blive opskåret.
Fig. 5 viser sporskiftet uaflåst. De lige og krumme rigler kan bevæges i pilens retning. Bevæges den krumme rigel i modsat retning vil den tilbagetrukne næse støde imod den lige rigel og en fejlagtig aflåsning vil ikke kunne foretages.
Fig. 6 viser sporskiftet aflåst. De lige riglers bevægelse er begrænset at sporlåsen. Den tilligende tunge kan maximalt bevæges 3 mm, hvorimod den fraliggende tunge kan bevæges noget mere af hensyn til trådbrudsspærren i sporskiftedrevet.
Siden er sidste opdateret: 23-11-2014