Mekaniske sikringsanlæg

Til betjening og kontrol med sporskiftet kan der benyttes sporlåse, betjeningslåse og sporskiftedrev.

Sporlåsen har til formål at fastholde sporskiftes tunger i en bestemt stilling, og sporlåsen kan derfor kun aflåses når den tunge der ønskes aflåst ligger til ved sideskinnen. Sporlåsen er uopskærlig og vil ved en opskæring blive ødelagt. Sporlåsen betjenes fra centralapparatet og man kan derved opnå kontrolaflåsning et sporskifte.

Betjeningslåsen har som sporlåsen til opgave sikre tungetilslutning i et sporskifte, men er modsat sporlåsen opskærlig og vil almindeligvis ikke tage skade af at blive skåret op. Betjeningslåsen findes i alle centralbetjente sporskifter og øvrige sporskifte med en betydelig ranger- og togbevægelse.

Til omstillinge af at centralbetjent sporskifte benyttes et sporskiftedrev. Sporskiftedrevene består i hovedtræk af en vinkelvægtstang som bevæges af trådtrækket over en tovskive. I alle sporskiftedrev findes en sikring mod at sporskiftes omstilles ved en tråd sprængning.

For at føre trådtrækket fra centralapparet til signal og sporskifter, føres tråden over forskellige indretninger med det formål at sikre bevægelsen af tråden.

For at holde en passende spænding i tråden, føres denne over et spændværk der vha. lodder holder tråden stram. Spændværket vil også optage længdevariationer som følge af trådens temperatur.

Det er ikke muligt at trække en tråd i direkte linje fra centralapparat til det pågældende udstyr på stationen, tråden skal normalt ændre retning ind til flere gange, dertil benyttes vinkel- og trækpunkter hvor tråden løber over passende tovskiver. Man benytter knækpunkter ved en retningsændring indtil ca. 30°, over 30° benyttes et vinkelpunkt.

Som ved sporskifter betjenes armsignalerne ligeledes med et trådtræk der udgår fra centralapparatet. Selve signalet består af en gittermast, hvorpå det ønskede antal signalarme er fastgjort øverst på masten. Signalarmen bevæges af at signaldrev, der overføre trådtrækkets bevægelse til signalarmen.

Alt efter typen af det benyttede signaldrev, vil signalet enten være udstyret med en sikkerhedsmekanisme til sikre at signalarmen falder på stop i det tilfælde af at signaltråden skulle briste, eller denne vil være indbygget i signaldrevet.

En elektriske signalarmskobling kan indskydes mellem signaldrev og signalarm, denne kobling kan bruges til at sætte signalet på stop (stopfald), når toget passerer en kontakt i sporet.

Belysning af signalet om natten sker via en bag signalarmen placeret lampe, lampens hvide lys passerer de i signalarmen farvede stykker glas, således at stop vises med rødt lys og kør med grønt lys.

Til betjening af signaler og sporskifter er der på stationen opstillet et eller flere centralapparater.

For at bevæge sporskifter og signaler benyttes et betjeningshåndtag hvortil tråden er fastgjort. Betjeningshåndtaget har forbindelse med det mekaniske aflåsningsregisteret således at et omlagt håndtag kan spærre en linieal og registeret, omvendt kan en lineal også spærre for omlægning af betjeningshåndtaget.

Fastlægning af en togvejs sker ved at den til togvejen tilhørende lineal bevæges i det mekaniske aflåsningsregisteret. For at bevæge linealerne i registeret benyttes et togvejshåndtag eller hvirvel.

Gennemgående sporisolationer blev først almindelig med indførsel af de elektromekaniske anlæg, derfor benyttede man på mekaniske anlæg en ordning der spærrede for at stille en indkørselstogvej før end der var stillet en udkørselstogvej fra samme spor.

For at skabe afhængighed mellem flere centralapparater benyttes et blokapparat, der virker som en lås der med elektricitet kan enten oplåses eller aflåses.

Elektricitet var endnu ikke almindelig tilgængelig, så man måtte selv frembringe det i blokapparatet. En induktor virker som en lille generator som laver vekselstrøm til aktivering af blokfeltet.

Den vekselstrøm der laves med induktoren føres til et flokfelt, hvor den via et sæt elektromagneter kan enten aflåse eller oplåse feltet.